Foredrag & Workshops

Foredrag & Workshops

Kender du typen? 


Er du perfektionisten, hjælperen, udretteren, romantikeren, iagttageren, skeptikeren, eventyreren, frontkæmperen eller mægleren? Enneagrammet er et nuanceret værktøj til personlig udvikling, menneskeforståelse, kommunikation og samarbejde ud fra persontypologi. Det giver indblik i, hvorfor vi reagerer forskelligt, og hvordan vi rummer både styrker og blinde vinkler. Indsigt i egen og andres typer betyder, at vi kommer til at forstå vores medmennesker bedre, og kommunikation og samarbejde glider noget nemmere – om det er i parforholdet, venskaberne, på arbejdspladsen, i fodboldklubben eller strikkeklubben.


Det skal være sjovt at udvikle sig. Et foredrag varer typisk 1,5-2 underholdende og udfordrende timer, hvor I får en sjov og spændende smagsprøve på Enneagrammets muligheder – og vil opdage, genkende og forstå nye sider af jer selv og hinanden.
Se mulighederne for foredrag og workshops nedenfor: 

Homeparties: Enneagrammet hjemme hos dig


Tupperware-homeparties har ikke levet forgæves - og er genopstået i ny form hos Tag Teten. Inviter dine venner, familie, strikkeklubben, mødre/fædre-gruppen eller måske en polterabend til et par timer, hvor I lærer jer selv og hinanden at kende på nye måder via Enneagrammet (persontypologi). Det er en underholdende og lærerig oplevelse, hvor grin, aha-øjeblikke og genkendelse er i højsædet. Du er vært og lægger hus til. I betaler pr. snude (fx 300 kr. ved minimum 10 personer), og ellers har du ikke andre udgifter end den lille forfriskning, du vælger.

Hvem går du på arbejde med?Enneagrammet på dit arbejde


Hvilke typer er det egentlig, du går på arbejde med – og hvem er du selv? Jeg kommer gerne ud i dit team/afdeling og giver et sjovt og skarpt indblik i Enneagrammet. Det ryster folk sammen, skaber bedre samarbejde og gør hverdagen lettere og sjovere. Som leder får du øje på nye sider af dine medarbejdere – og de finder ud af, hvorfor du gør, som du gør.

Workshop: Kender du din egen skygge?


Hvad beundrer du hos andre - og hvad dømmer du dem for? Hvilke sider viser du frem - og hvilke skjuler du? Hvad er blindt for dig selv? Hvad kan andre se - og hvad kan ingen se? Vi går et spadestik dybere i arbejdet med vores type og mønstre. Vores skyggesider trækkes frem i lyset, og vi kigger på, hvordan det kan gavne os at kende og integrere både lyse og mørke sider i os selv.

Gavekort: Giv et kærligt skub


Et gavekort til coaching er en personlig og meningsfuld gave. Det kan være en gave til selvomsorg eller det kærlige lille skub, der skal til — hvad enten det handler om relationer, karrierevalg eller drømme, der måske aldrig helt bliver til noget. Eller blot muligheden for at blive endnu klogere på sig selv.

unsplash